Kan man optage lån i Euro?
Fra tid til anden spørger folk til, om man kan optage lån i Euro i stedet for i danske kroner. Det er især boligfinansiering, det handler om, når man taler om Euro-lån.
Og svaret er, at ja man kan godt låne til sin bolig i Euro. Blandet de danske realkreditinstitutter findes der visse obligationsserier, som er udstedt i Euro..
Man skal dog være opmærksom på, at man med sådan et lån påtager sig en valutarisiko. Hvis den danske krone kommer under så meget pres, at fastkurssamarbejdet med EU-landene går i stykker, vil man kunne risikere at have et lån i en anden valuta end den, man får udbetalt sin løn
Det betyder, at man kan risikere udsving i gælden, så man skylder flere penge væk, end hvis man havde lånt i danske kroner. Euro-lån til boligen er altså ikke for dem, der gerne vil spille helt sikkert.
Risikoen er dog ikke voldsomt stor for, at fastkurssamarbejdet bryder sammen. Det har nu kørt smertefrit siden 1993, og der er ikke noget i horisonten, som skulle bringe det i fare.
Tags: boliglån, euro, obligationer, risiko, valuta