Skal jeg vælge afdragsfrie lån?
Især i forbindelse med bolighandler skal man som låntager tage stilling til, om man vil optage afdragsfrie lån eller ej.
Derfor spørger mange sig selv, om man skal vælge afdragsfri lån eller ej. Og svaret er, at det afhænger af situationen.
Betal den øvrige gæld hurtigere
I tilfældet hvor man belåner huset op til skorstenen, skal man overveje nøje, om det ikke kan betale sig at tage det billigere realkreditlån med afdragsfrihed for så at afbetale hurtigere på banklån eller hvad finansiering, man nu har til de sidste 20 procent af betalingen.
Men det kræver en solid økonomistyring at håndtere den slags ordninger. Man skal sørge for, at de sparede penge ved afdragsfriheden går til at betale af på den øvrige gæld og ikke bare bliver levet op.
Afdragsfri lån for at kunne købe et dyrere hus
For nogle er afdragsfrihed et valg, man træffer, fordi man ikke har råd til at købe drømmehuset, hvis man skal betale afdrag på realkreditlånet også. Det er en farlig løsning, hvor der ikke skal meget til at vælge korthuset. Falder boligpriserne i en situation, hvor man ikke betaler af på gælden, bliver man meget hurtigt teknisk insolvent og skal af med penge, hvis man skal flytte fra huset i utide.
Skal det afdragsfri lån være med variabel eller fast rente?
Hvorvidt man skal vælge variabel eller fast rente på sit afdragsfrie realkreditlån, afhænger af den konkrete kurs i øjeblikket. Spørg grundigt ind til emnet hos dit realkreditfirma og tjek selv beregninger ved forskellige scenarier.
Kassekredit eller boligkredit som afdragsfrit lån
Man kan også vælge at bruge sin kassekredit eller boligkredt som afdragsfrit lån, hvis man har brug for penge til mindre anskaffelser. Med en kassekredit er der nemlig sjældent en bestemt indfrielsesdato, så kassekreditter er de facto afdragsfrie.
Det kræver noget selvdisciplin at bruge kassekreditten som afdragsfrit lån, men hvis man ved, at man har en hård periode efterfulgt af en økonomisk bedre periode, kan det bruges som en midlertidig løsning.
Tags: afdragsfri lån, afdragsfrihed